Aarsleff er Nordeuropas førende specialentreprenør inden for pælefundering. Vi borer, skruer, rammer og tester pæle til alle former for bygge- og anlægskonstruktioner.

Vi trækker på mangeårige erfaringer med udførelse af pælefunderinger i både lille og stor skala og arbejder med gennemprøvede og veldokumenterede processer og metoder. Det gør os til en stærk samarbejdspartner – også på de helt store byggerier og under de allermest udfordrende geotekniske forhold. Vi kan næsten altid tilbyde den rette pælefundering.

Forskellige opgaver, jordbundsforhold og nabobebyggelse kræver forskellige pæle. For eksempel kræver de senere års udvikling med byggerier i stadig tættere bymiljøer metoder, der er mere skånsomme over for omgivelserne og nabobebyggelserne, hvad enten det drejer sig om vibrationer eller støj. Borede pæle eller præfabrikerede betonskruepæle kan her være det helt rigtige alternativ til de traditionelle, rammede pæle. Med vores maskinpark kan vi tilbyde begge typer af pælefundering udført i både lille og stor skala. Også hvor pladsforholdene er meget begrænsede enten i højden eller til siderne kan vi tilbyde pælefundering med mindre borerigge fra fx Tescar, der kan klare opgaverne.

Borede pæle – bedre bæreevne med færre gener
Vi forventer en fortsat udvikling med stadigt større miljøkrav til støj og vibrationer i forbindelse med byggerier og tilhørende pælefundering. Derfor investerer vi løbende i nye metoder og udstyr, der reducerer støj- og vibrationsgener for omgivelserne. Samtidig arbejder vi aktivt på at fremme brugen af borede pæle i Danmark og deltager på flere fronter i fuldskalaforsøg for at undersøge bæreevner og interaktionen mellem pælenes overflade og omgivende jord.

Som Nordeuropas førende entreprenør inden for udførelse af borede pæle i dimensioner fra Ø400 til Ø3000 millimeter tilbyder vi fx følgende teknikker til udførelse af sekantpælevægge eller borede funderingspæle:

Ovenstående boremetoder kræver stort og tungt udstyr, og samlet råder vi i Aarsleff Fundering i Danmark og i vores søsterselskaber i Nordeuropa over en større flåde af boremaskiner og udstyr, så vi kan gå i dybden med selv de mest udfordrende bygge- og anlægsprojekter. For Lighthouse-projektet i Aarhus har vi fx installeret borede pæle til 70 m under terræn med Europas største borerig, en Bauer BG55 som vi selv ejer.

På steder, hvor pladsen ikke tillader store maskiner, fx inde i bygninger, udfører vi også pæle i små dimensioner (under 200 mm) med noget mindre boremaskiner:

  • Mikropæle - se case fra Københavns Lufthavn, TA3 her
  • GEWI-pæle

Rammede stålpæle
Ramning af stålpæle bliver mere og mere udbredt. For mindre projekter og til efterfundering anvendes ofte stålrør i mindre dimensioner, fx Ø 159 mm, Ø219 mm eller alternativt forskellige HE-profiler.

Stålpæle med diameter i meterstørrelse anvendes også ved meget store konstruktioner – typisk off shore, hvor der fx for vindmøller, pyloner m.m. bliver funderet på monopæle. Aarsleff har erfaring med håndtering og installation af monopæle af stål på flere større projekter i ind- og udland. Vi har fx stået for installation og test af stålpæle til flere større broer i Norge og Sverige og på to offshore-lokationer i Taiwan-strædet, hvor der i sidstnævnte tilfælde blev installeret Ø1500 mm pæle i op til 80 meters længde på 40 meters vanddybde.

Rammede betonpæle – ét optimeret system
I Danmark er rammede, præfabrikerede pæle fortsat de mest anvendte til pælefundering. Vores pæleramning er industrialiseret og standardiseret i alle processer, og vi har markedets mest effektive og mest støjsvage rammeudstyr.

Aarsleff er den største specialentreprenør inden for ramning af præfabrikerede pæle, og vi har egne pælefabrikker i Danmark, Sverige, England, Polen og Tyskland under Centrum Pæle-logoet.

I Aarsleff kan vi som regel få leveret pæle fra dag til dag, når vi arbejder på en opgave, fordi pælene lagerføres i en række forskellige dimensioner og længder. Lagerføringen og vores kapacitet betyder, at vi kan tilbyde stor fleksibilitet og ikke mindst mulighed for løbende optimering af pæleramning på de enkelte projekter.

Skruepæle i beton – en præfabrikeret pæl installeret uden støj og vibrationer
Med de stigende krav til reduktion af materialeforbrug samt øgede miljøkrav til støj og vibrationer kan den præfabrikerede betonskruepæl være en overvejelse værd.

Betonskruepælen har et veldefineret tværsnit, som vi kender det fra den rammede pæl, og der er modsat den borede pæl ikke materialespild på pladsen, fordi der ikke skal støbes beton eller arbejdes med boremudder. Pælen skrues i jorden uden vibrationer og nærmest uden støj. Betonskruepælen kan dimensioneres som en fortrængningspæl, og der er ikke behov for jordhåndtering under installationen.

Betonskruepæle har været anvendt i Schweiz siden 2015, men produktionen sker i dag i Danmark, hvor Centrum Pæle har optimeret pælens design og produktionsprocesserne.

Behov for pris på pælefundering eller mere information om pæle?

Link til Pælefundering under Kompetencer > Byggeri