14.11.2014 - Selskabsmeddelelse
Aarsleff opjusterer forventningerne til årsresultatet
Regnskabsåret 2013/2014, som sluttede den 30. september 2014, forventes nu at udvise et resultat før skat på cirka 330 millioner kroner imod den tidligere udtrykte forventning på 290 millioner kroner.
Der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at regnskabet endnu ikke er revideret, og at der derfor kan opstå ændringer frem til den endelige vedtagelse, som sker på det ordinære bestyrelsesmøde den 19. december 2014, hvor årsregnskabsmeddelelsen for 2013/2014 meddeles til NASDAQ OMX København.
Forbedringen i forhold til den tidligere forventning skyldes en positiv udvikling i alle tre segmenter i regnskabsårets sidste kvartal.