14.05.2020

Samarbejdspartnere skal leve op til vores politikker

Når Aarsleff er involveret i projekter i udviklingslande, sikrer vi os altid, at vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere kender og lever op til vores politikker og retningslinjer om fx etik, børnearbejde, anti-korruption og anti-karteldannelse.

Vores udgangspunkt er altid en åben dialog med fx de lokale myndigheder, fagforeninger, NGO’er, skoler, foreninger mv.

Uanset om det er nationalt eller internationalt, følger vi desuden løbende op på, at vores politikker og retningslinjer overholdes.

Når vi sikrer os, at vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere lever op til vores CSR-krav, understøtter vi samtidig FN’s verdensmål 17. Du kan læse om vores øvrige CSR-indsatser, og hvilke verdensmål vi understøtter, i vores seneste CSR-rapport, som du finder her.