27.05.2020 - Selskabsmeddelelse
Delårsrapport for perioden 1/10 2019-31/3 2020
Bestyrelsen for Per Aarsleff Holding A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for første halvår af regnskabsåret 2019/20. Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.
Resultat af første halvår
- Koncernomsætningen steg med 2,5 % til 6.536 mio. (H1 2018/19: 6.374 mio.)
- Resultat af primær drift (EBIT) før indregning af nedskrivning af goodwill blev 299 mio. (H1 2018/19: 209 mio./281 mio. før voldgiftskendelse*). I forbindelse med halvårsregnskabet er der foretaget værdiforringelsestest af goodwill. For Hansson & Knudsen A/S har nedskrivningstesten resulteret i, at der i andet kvartal er foretaget en nedskrivning på 71,7 mio. EBIT efter indregning af nedskrivning af goodwill blev 227 mio.
- Anlæg & Byggeri bidrager med et EBIT på 164 mio. før indregning af nedskrivning af goodwill (H1 2018/19: 126 mio./198 mio. før voldgiftskendelse*). EBIT efter indregning af nedskrivning af goodwill blev 92 mio.
- Rørteknik bidrager med et EBIT på 82 mio. (H1 2018/19: 44 mio.).
- Fundering bidrager med et EBIT på 53 mio. (H1 2018/19: 39 mio.).
- Pengestrømme fra driftsaktiviteter fratrukket investeringsaktiviteter (eksklusive investeringer i værdipapirer) udgør en positiv likviditetsvirkning på 984 mio.
- Koncernens rentebærende nettoindestående udgør 822 mio. pr. 31. marts 2020. Implementering af IFRS16 påvirker den rentebærende gæld med 369 mio.
* Resultat justeret for tabt voldgiftssag som meddelt i selskabsmeddelelse 16. januar 2019
Forventninger til regnskabsåret 2019/20
Forventningerne til regnskabsåret som helhed, før indregning af nedskrivning af goodwill relateret til Hansson & Knudsen A/S, er uændrede. EBIT forventes at blive i størrelsesordenen 560 mio. EBIT efter
indregning af nedskrivning af goodwill forventes at blive i størrelsesordenen 488 mio. Omsætningen forventes at blive cirka 1 % højere end i regnskabsåret 2018/19.
Effekten af COVID-19
De kortsigtede finansielle effekter af COVID-19 er på nuværende tidspunkt begrænsede men vil, afhængig af hvor hurtigt der sker en normalisering, kunne få en effekt på årets resultat.
Relaterede dokumenter
Delårsrapport for perioden 1/10 2019-31/3 2020