05.03.2010 - Selskabsmeddelelse
Byggemodningsarbejder på Marmormolen i København
Aarsleff og byggemodningsselskabet Marmormolen P/S har indgået kontrakt på projektering og udførelse af byggemodningsarbejder på Marmormolen, Københavns Havn.
Kontrakten har en værdi af cirka 200 millioner kroner og består af udvidelse og ombygning af den eksisterende Marmormole, etablering af ny Marmorvej samt nedrivning af eksisterende Unicef bygninger.
Projekteringsfasen begynder nu og udførelsen af det samlede projekt forventes at være afsluttet i 2016.
Kontrakten ændrer ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2009/2010.