31.08.2010 - Selskabsmeddelelse
Delårsrapport for perioden 1/10 2009-30/6 2010
Bestyrelsen for Per Aarsleff A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for de første ni måneder af regnskabsåret 2009/2010. Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.
Resultat af de første ni måneder:
-
Resultat før skat blev 32 mio. og lever ikke op til forventningerne ved årets start.
-
Koncernomsætningen blev 3.103 mio.
-
Resultat før renter i Anlæg blev 4 mio.
-
Resultat før renter i Rørteknik blev 36 mio.
-
Resultat før renter i Fundering blev 2 mio.
-
Likviditeten er forbedret med 104 mio.
Forventninger til regnskabsåret 2009/2010:
-
Resultatet var i første halvår væsentligt påvirket af den strenge vinter og medførte et indtægtstab, som ikke forventes indhentet i resten af regnskabsåret. Tredje kvartals resultat blev 47 mio. sammenlignet med 36 mio. sidste år, men ligger i underkanten af det forventede for kvartalet.
-
Anlægsmarkedet er fortsat karakteriseret ved en skarp konkurrence inden for de generelle anlægsopgaver. Ordrebeholdningen er højere end pr. 30. juni sidste år og indikerer en stigende aktivitet i det kommende år. Krisen taget i betragtning er det positivt, at der er et stort antal opgaver i udbud, og aktiviteten inden for tilbudsgivning er høj.
-
Virksomheden forventer nu et resultat før skat på 60 mio. for hele regnskabsåret mod tidligere 70 mio. og fortsat et noget lavere aktivitetsniveau sammenlignet med 2008/2009. Tiltag for at nedbringe omkostninger og styrke konkurrenceevnen foretages løbende.
Relaterede dokumenter
Delårsrapport for perioden 1/10 2009-30/6 2010