25.02.2022 - Selskabsmeddelelse

Delårsrapport for perioden 1/10-31/12 2021

Bestyrelsen for Per Aarsleff Holding A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for første kvartal af regnskabsåret 2021/22. Delårsrapporten er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor. 

Hovedpunkter fra 1. kvartal af regnskabsåret 2021-22 

  • Koncernomsætningen steg med 13,1 % til 4.146 mio.
  • EBIT på 165 mio. svarende til en EBIT-margin på 4 %
  • Rørteknik har fået en god start på regnskabsåret og bidrager med et resultat, som er højere end forventet
  • Teknik har haft et meget højt aktivitetsniveau og bidrager med et resultat, som er højere end forventet
  • Fundering bidrager med et resultat, som er lavere end forventet, fordi materialeomkostningerne er steget
  • Anlæg & Byggeri samt Rail bidrager med resultater som forventet
  • Høj ordreindgang blandt andet på grund af kontrakten på udvidelsen af Københavns Lufthavn
  • Cash flow fra driften er fortsat påvirket af stigende arbejdskapital som følge af ændringer i projektsammensætningen
  • Fortsat en begrænset påvirkning fra coronapandemien. 

Forventninger til regnskabsåret 2021-22 

Forventningerne til regnskabsåret som helhed er uændrede. EBIT forventes at blive i størrelsesordenen 700 mio. Omsætningen forventes at blive cirka 8,5 % højere end i regnskabsåret 2020/21.

Relaterede dokumenter


Delårsrapport for perioden 1/10-31/12 2021