15.05.2023 - Selskabsmeddelelse
Aarsleff opjusterer forventningerne og offentliggør foreløbige regnskabstal for halvåret
I forbindelse med den igangværende udarbejdelse af delårsrapporten for første halvår opjusterer Per Aarsleff Holding A/S helårsforventningerne til regnskabsåret 2022/23 til:
- Omsætningsvækst på 8-11 % svarende til en omsætning på 19,5-20 mia.
mod tidligere 18,5-19,5 mia.
- EBIT i intervallet 880-940 mio. mod tidligere 820-880 mio.
Opjusteringen sker på baggrund af det samlede realiserede resultat for første halvår samt forventningerne til andet halvår. De foreløbige ikke reviderede regnskabstal for første halvår er:
- Omsætning på 9.972 mio. (8.259 mio. i H1 21/22)
- EBIT på 409 mio. (298 mio. i H1 21/22)
Administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen udtaler:
”Den positive udvikling fra første kvartal af regnskabsåret er fortsat, og Aarsleff-koncernen har haft et godt første halvår med en høj omsætning og en tilfredsstillende indtjening. Særligt inden for energi- og fjernvarmeprojekter er vores kompetencer efterspurgte, men der er også høj aktivitet og gode muligheder inden for tekniske løsninger og byggerier til medicinalindustrien.”
For de enkelte rapporteringssegmenter justeres forventningerne til:
Anlæg & Byggeri
Omsætningsvækst på 7-10 % mod tidligere 1-6 %
EBIT på 355-380 mio. mod tidligere 350-370 mio.
Teknik
Omsætningsvækst på 9-12 % mod tidligere 0-5 %
EBIT på 90-100 mio. mod tidligere 80-90 mio.
Rail
Omsætningsvækst på 16-20 % mod tidligere 8-15 %
EBIT på 70-75 mio. mod tidligere 70-80 mio.
Fundering
Omsætningsvækst på 5-8 % mod tidligere 3-9 %
EBIT på 205-215 mio. mod tidligere 180-190 mio.
Rørteknik
Omsætningsvækst på 5-7 % mod tidligere 3-8 %
EBIT på 160-170 mio. mod tidligere 140-150 mio.
Yderligere oplysninger om første halvår af regnskabsåret 2022/23 vil fremgå af delårsrapporten, der er under udarbejdelse og offentliggøres onsdag den 31. maj, jf. den finansielle kalender.