05.11.2013 - Funderings nyhedsbrev
Vinderne er fundet
Til Dansk Geoteknisk Forenings arrangement Geoteknikerdag 2013 præsenterede Aarsleff Fundering for første gang deres to nye boremaskiner. Desværre kunne vi på dagen kun vise boremaskinerne frem på plancher. Boremaskinerne er blevet leveret, og de har siden juni arbejdet på kloakprojektet Damhusledningen i København.
Konkurrencen
I forbindelse med præsentationen af boremaskinerne, der er de største skandinavisk-ejede boremaskiner af deres slags, afholdt vi på Geoteknikerdagen en konkurrence, hvor man skulle gætte vægten på den største af de to maskiner: Casagrande C850 NG.
Vi modtog mange gode bud på alt mellem 19 og 197 tons. Det rigtige svar kan læses herunder:
Casagrande C850 NG
Basismaskine: 68 t
Modvægt/ballast: 19 t
Mægler: 19 t
Boremotor, 358 kNm: 8 t
Kellystang m. borespand, ø1180 mm: 11 t
Vægt i alt: 125 t
Den rigtige vægt blev gættet af hele tre personer (som mistænkes for at have løst opgaven i fællesskab). De tre vindere af konkurrencen er således:
- Jens Jørgensen, GEO
- Morten Rasmussen, GEO
- Thomas C. Larsen, GEO
Et stort tillykke til vinderne, som hver har modtaget en kasse vin.