Jordudskiftning med borede pæle
Aarsleff har udskiftet cirka 440 kubikmeter forurenet jord med borede pæle. Opgaven er udført i Bjerringbro for Grundfos, der ved en kontrol af afløbssystemet havde konstateret, at de havde en utæt tank i forbindelse med en olieudskiller, der udskilte olien fra en stor pladeudstanser. Det forurenede område lå helt op til pladeudstanseren, og fordi udstanseren helst skulle forblive i drift, var det ikke en mulighed at fjerne forureningen ved simpel udskiftning/udgravning. Udover at maskinen skulle holdes i drift, var det en udfordring, at området var overdækket med maksimalt seks meter til loftet, hvilket komplicerede opgaven yderligere i forhold til valg af materiel.
Arbejde udført af Aarsleff Fundering