Kloakfornyelse i Fredericia
Fornyelse af kommunens kloakledninger i seksårig rammeaftale.
Aarsleff indgik i 2011 en seksårig rammeaftale med Fredericia Spildevand A/S om fornyelse af kommunens kloakledninger. Aftalen blev udført efter principperne i partneringsamarbejdsformen og var den første af sin art i Danmark, hvor No-Dig og gravearbejde var samlet i én kontrakt.
En af Aarsleffs absolutte styrker er kompetencerne inden for kloakfornyelse, både på den traditionelle måde med opgravning og ikke mindst ved anvendelse af No-Dig-metoder, hvor vi er blandt de førende på verdensplan. Kontrakten med Fredericia Spildevand indeholdt både traditionel lægning af hovedledninger, brønde og stikledninger samt strømpeforing af hoved- og stikledninger og punktreparationer.
Hos Aarsleff har vi stor erfaring med samarbejde efter partneringprincipperne og udarbejder løbende værktøjer, som bidrager med konkrete eksempler på udvikling og forbedring af arbejdsprocesser, kvalitetsforbedringer, ressourcebesparelser og praktisk håndtering af løbende optimeringsarbejder.
Sammen med kunden prioriterede og vurderede vi behovet for rørfornyelse inden for aftalens geografiske område og de økonomiske rammer. På den måde fik kunden den optimale fornyelse for pengene via en både langsigtet og fornuftig planlægning.
Arbejde udført af Aarsleff Anlæg & Byggeri og Rørteknik
Relaterede referencer