Råhus Niels Bohr Bygningen
Udførelse af byggegrube og opførelse af råhus
Som en del af udbygningen af Nørre Campus på Jagtvej i København har Per Aarsleff A/S opført et 52.000 kvadratmeter stort råhus for Bygningsstyrelsen. Projektet blev udført som storentreprise og omfattede både etablering og drift af byggepladsen, udgravning af 285.000 tons jord – heraf en stor del forurenet – samt opførelse af råhuset med 20.500 kubikmeter beton, 1.950 tons armering og 9.300 elementer.
Byggeriet blev gennemført i to afsnit på hver side af Jagtvej, forbundet af en insitustøbt tunnel og en skywalk i stål. Bygning 1 består af en insitustøbt kælder og seks etager i beton og stål, mens bygning 2 primært er opført med elementer. Spunsarbejderne omfattede 1.620 kvadratmeter vægge, og byggepladsen rummede faciliteter til op mod 500 håndværkere.
Projektet blev afsluttet i februar 2019.
Arbejde udført af Aarsleff Anlæg & Byggeri og Fundering
Relaterede referencer