Etablering af byggegrube og fundering til to boligkarréer
Aarsleff har i forbindelse med etableringen af en parkeringskælder på 67 x 194 meter designet og etableret byggegruben i op til 8,5 meters dybde med op til fire afstivningsniveauer samt udført funderingen til to boligkarréer og et Big Ben-inspireret tårn. Projektet på Aarhus Ø var kontraktuelt opdelt i to entrepriser, men Aarsleff har stået for den samlede udførelse og design af hele byggegruben, der ud over boliger omfatter et hotel- og konferencecenter. Til hotel- og konferencecenteret har vi installeret og testet to borede pæle med dimension Ø1180 millimeter boret til 55 meter under terræn. Resultaterne af testpælene skulle danne grundlag for det endelige design af byggeriets fundering.
Arbejde udført af Aarsleff Anlæg & Byggeri og Fundering
Relaterede referencer