Omlægning af trykledning tæt på Øresund
Ø1000 millimeter trykledning omlagt som forberedelse til Nordhavnstunnelen i København.
I forbindelse med anlægget af Nordhavnstunnellen har Aarsleff forlods omlagt en 235 meter lang trykledning med en diameter på Ø1000 millimeter for Novafos A/S. Hovedentreprisen blev udført i et One Company-samarbejde mellem Aarsleff Anlæg & Byggeri og Aarsleff Fundering samt søsterselskabet Entreprenørfirmaet Østergaard A/S.
Særligt geografien spillede en stor rolle. For ledningen skulle placeres seks meter under havniveau kun otte meter fra Øresund – og i hjertet af hovedstaden, hvorfor et væld af andre ledninger løb på kryds og tværs af byggepladsen.
For at reducere vandtryk og undgå bundbrud blev der udført 22 grundvandsboringer og etableret 450 meter rør til bortledning af vand. Spuns og afstivning sikrede tørre forhold under udgravning og tilslutning til eksisterende ledninger.
På en 100 meter strækning blev der desuden udført en mikrotunnelering i Ø1200 millimeter med en kurveradius på 350 og en tolerance på fem centimeter. Gravearbejde var ikke muligt på denne del af strækningen på grund af trafik og underjordiske installationer.
Projektet omfattede også en midlertidig dæmning i vandet, da en byggegrube lå midt på en trafikeret vej. Der blev løbende omlagt kabler og ledninger, og en befærdet cykelrute blev opretholdt gennem byggepladsen, hvorfor vi har haft god gavn af Aarsleff Design & Engineering samt vores vandbyggere.
Arbejde udført af Aarsleff Anlæg & Byggeri og Fundering
og Aarsleff-selskabet
Østergaard A/S
Relaterede referencer